EPJ || DESIGN

Om os

Vi byder dig velkommen til en designkollektion med fokus på håndværk, minimalisme, klassisk dansk design og den danske natur. At kombinere rå materialer fra den vilde natur med rene linjer og minimalistisk design er essensen af EPJ DESIGN. Det, mener vi, skaber en balance mellem kaos og orden. Alle de materialer, vi bruger, findes i naturen, og vælges med omhu, inden de indgår i det færdige produkt. Produkterne er i høj kvalitet og har et unikt og rent look, der giver balance i rummet. Hvert møbel er ikke blot designet med henblik på et kvalitetsbevidst, minimalistisk og tidsløst design, men også funktionalitet og komfort er prioriteret. Som femte generation af en familie med fokus på smedefaget er håndværk i højsædet. Håndværket er en vigtig del af designprocessen, men også i det færdige produkt kommer det til udtryk. Designeren, Esben P. Jørgensen, har altid været inspireret af klassisk dansk design. Han skaber møbler med et friskt pust af modernitet samtidig med, at designet har træk og referencer til de danske klassikere. Ved at kombinere disse kontraster bevares traditionen om kvalitetsbevidst dansk design med hjerte i den skandinaviske natur.

MADE IN DENMARK

Håndværket er en afgørende del af EPJ DESIGN. Det er ikke blot en vigtig del af designprocessen, men også i det færdige produkts udtryk. Som femte generation i en familie af passionerede håndværkere har Esben P. Jørgensen altid stort fokus på netop håndværket og detaljerne i det færdige produkt. Efter i starten selv at have produceret møblerne helt fra bunden, har vi i EPJ DESIGN sikret den samme stolte, håndværksmæssige tradition og øje for detaljer gennem dygtige, danske samarbejdspartnere og producenter. Vores ambitioner og visioner for brandets fremtid er at skabe banebrydende og enestående designs, som kan give et frisk pust til den traditionelle designverden og være med til at sikre Danmarks plads på verdenskortet, som en nation med visionære og kvalitetsbevidste designs, der holder igennem flere generationer.

Følg vores rejse på Facebook og Instagram.